Lundebjerggård


Gå til indhold

Onsdag

Cykelhold








Lundebjerggård Cyklisterne



Vi er p.t. 37 cyklister. Vi cykler hver onsdag fra Lundebjerggård kl. 9.30 året rundt.
Vi cykler 20 – 30 km og har kaffe/the med, som vi nyder på turen, ofte med en lille én, når der er nogen, der har fødselsdag. Vi har flere gode steder, hvor vi kan holde vores små pauser, som er en del af vores gode sociale sammenhold.
Vi har i løbet af året også flere længere tur, bl.a. tur til Ballerup med besøg på museet i Pederstrup, tur langs Mølleåen forbi 6 søer ud til Øresund, ture i Nordskoven og måske med Kulhusfærgen tilbage via Frederiksværk.
I sommeren 2017 var vi 20, der tog turen rundt om Isefjorden med de 4 færger. Vi overnattede på Kongsøre Camping (fantastisk tur!). Vi regner med at gentage turen !
Vi afholder hvert år en sommer- og julefrokost, endvidere har vi også en sammenkomst med æbleskiver ved juletid, og et nytårsmøde med champagne og hjemmebagte kransekager. Vi har også en tradition med grill i Ådalen, hvor vi spiser grillpølser og hygger os. Alle disse sammenkomster er altid en afslutning på vores cykeltur.
Vi har måttet lukke for tilgangen af nye cyklister. Man kan evt. komme på en venteliste, men der er lang ventetid.

Jørgen Wagner







Retur til indhold | Retur til hovedmenu